Rottens levevis

Rotten behøver ikke megen plads for at kravle ud af  f.eks. et kloakrør. En defekt eller dårlig udført samling er nok for, at rotten kan få fat i selve røret og få gnavet et hul, den kan komme igennem. Den kan gennemgnave alt, der er blødere end jern, og den kan trænge gennem revner, huller og sprækker, der er større end 20 mm.

Rotten er hele tiden på jagt efter mad, og søger bl.a. i affald, skraldespande, i havernes kompostbunker o. lign. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at foder til fugle og andre dyr bliver udlagt på jorden.

For at kunne finde tilbage til sin rede sætter rotten et duftspor ved hjælp af sin urin. En rotte har et ikke særligt godt syn, men til gengæld et veludviklet lugteorgan. Dette duftspor kan være afsat af en rotte, der er bærer af en smitsom sygdom, der hedder Weills Syge.

I Danmark findes der to slags rotter (Rattus norvegicus og Rattus rattus), den sorte rotte og den brune rotte, hvor den brune er den mest almindelige (Miljøstyrelsen skønner forsigtigt antallet af rotter til at være ca. 2,5 mio.). En voksen rotte er ca. 45 cm lang, hvoraf halen er ca. 20 cm. Rotten vejer ca. 250-300 gram. Under gunstige forhold kan en enkelt rotte blive til ca. 800 rotter på et år!

Der findes generelt rotter overalt, men er dog oftest at finde i kloaksystemerne. Her er rotterne beskyttet mod mennesker og dyr, og der er masser af føde og rigeligt med vand. Den eneste årsag til, at de søger op fra kloakkerne, er, at de leder efter tørre redepladser. Dem finder de f.eks. i ubenyttede stikledninger, under gulve, på lofter osv.

Rottens evne til at finde svagheder i et afløbssystem er legendarisk, og den kan uden problemer klatre op i såvel nye som gamle faldstammer. Det er f.eks. ikke ualmindeligt, at en rotte dukker op i en toiletskål i et badeværelse i 4. - 5. sals højde.

Rotten graver sig sjældent mere end 0,6 m ned i jorden, men den har ingen problemer med at grave gange fra kloakledninger 8 m nede i jorden og op til overfladen.